Musikalsk healingsrejse

Jeg spiller musik om livets op- og nedture og er ikke bange for de store følelser. Faktisk ser jeg dem som nøglen til at kende os selv på et dybt, sjæleligt plan. På denne måde kan vi åbne os selv op for at leve livet med mere nærvær, opmærksomhed, kærlighed, taknemmelighed og medfølelse.

En 'Musikalsk healingsrejse' er ikke en almindelig koncert. Det er en lytte-sanse-være oplevelse, hvor du får plads til at mærke dig selv gennem musikken og de fortællinger som jeg deler fra mit liv. Jeg synger på engelsk, spiller guitar og fortæller i en times tid. Efterfølgende er der mulighed for at sidde, være og snakke sammen, hvis man har lyst til det.

Hvad er en 'Musikalsk Healingsrejse' egentlig?

Det er en ‘rejse’ gennem musik og fortællinger, hvor der er særlig fokus på at komme i kontakt med dig selv, dine følelser og dine inderste tanker. Ja, jeg synger og fortæller om mig selv, men det er faktisk ikke mig det handler om. Min intention er at skabe et rum, hvor du kan være dig selv og mærke dig selv, gennem de fortællinger og sange jeg har med.

Det overordnet tema er healing og transformation. Som jeg ser livet, går vi alle igennem tusinder af transformations ‘cyklusser’, hvor vi udvikler os, giver slip på ting som ikke længere tjener os, sætter nye grænser, møder nye mennesker, og måske bliver lidt klogere på hvem vi i virkeligheden er og hvad vi gerne vil. Fordi, selvom vejen og 'resultatet' kan være meget forskellige, så søger vi vel alle sammen det samme, på et eller andet plan; glæde, tilfredshed, lykke, måske, meningen med livet…

For at komme tættere på det, tror jeg, at det er vigtigt at lære os selv at kende. At vide hvem vi er, hvad ‘lykke’ og ‘glæde’ betyder for os, og at kunne mærke os selv og hvad det er vi gerne vil. For mig, har musik altid være en måde at ‘connecte’ med mig selv på, fordi musik kan røre os så dybt, og bringe os i kontakt med vores egne følelser.

Vibrationerne fra den slags sang og musik jeg præsentere her, kan hjælpe os med at slappe mere af, sætte tempoet ned, trække vejret lidt dybere og ‘bare’ være tilstede med det der er. Vi kan komme lidt ud af hovedet, og ned i kroppen, for at mærke hvordan vi egentlig har det. Og gennem det, kan vi måske finde lidt mere ro, nærvær og mod til at være os selv og gøre de ting vi gerne vil.

Så en 'Musikalsk healingsrejse' er en invitation til at tage et ‘timeout’ for dig selv, hvor du ikke skal være noget for andre end dig selv. Du får simpelthen ‘lov’ til at komme og være dig selv og give dig selv plads til ‘bare’ at være. Og du kan ‘være’ tilstede med alt det som lige er dig den dag. Måske du bliver rørt, måske du kommer i kontakt med en tristhed eller frustration. Måske du kommer i kontakt med livsglæde og kærlighed, måske med håb eller en blanding af det hele. Der er ikke noget ‘rigtigt’ og ‘forkert’, og der er ikke noget pres på at føle noget bestemt eller at dele det med andre. Det er en invitation til at opleve dig selv, måske, på en anden måde end du plejer. 

Min intention er, at vi bevæger os gennem en lille transformation cyklus sammen, hvor vi kigger på nogle af de følelser som kan fylde i livet - både de ‘gode’ og de ‘svære’ - og at vi, gennem den rejse, måske finder os selv lidt mere, føler os lidt mere nærværende, i live, forbundet (til os selv og måske til hinanden), rolige, glade og afslappede og, måske, mere afklaret om hvor vi står.

Du kan høre nogle af mine engelske sange her (link åbner i ny fane)